Bovbjerg Fyr
Action hele året rundt
Det markante røde fyrtårn står højt oppe på Bovbjerg Klint som er en istidsskrænt. Det fik sin røde farve, så det let kunne skelnes fra de to hvide kirker i Fjaltring og Trans.
Lækre kager, smukke udstillinger og spændende udfordringer
Her er virkelig noget at lave hele året rundt. Den hyggelige café serverer lækre hjemmebagte kager og små retter. Spændende, skiftende udstillinger, strikkeaftener og om sommeren morgenyoga venter på dig, hvis du kan lide det hyggeligt.
Hvem tør?
Vil du have noget lidt mere spændende? Så prøv at rappelle ned fra tårnet. Det, der ser så let ud nedefra, er lidt anderledes, når du står på toppen og mærker vinden i håret.
Har du mod på at klatre over gelænderet?
Rappelling er muligt fra maj til oktober.