Redning med raketter

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Ofte det sidste håb

Det var ikke altid muligt at nå frem til det beskadigede skib med redningsbåden. Nogle gange var stormen for voldsom eller bølgerne for høje til at sætte båden i vandet.

Så var det sidste håb for bjærgning raketapparatet. Dette redningssystem var banebrydende for sin tid. Raketkasteren blev transporteret på en vogn, som krævede endnu et hold heste og 4 - 6 mand. Det var ofte den allersidste mulighed for at redde sømændene.

Og det var sådan, apparatet fungerede:

Et trebenet redningsstativ blev rejst på landsiden. For at etablere en forbindelse til skibet blev der først skudt en raket over, som bar et tyndt reb. Et tykkere reb kunne så strækkes over til skibet på denne styrelinje. Den såkaldte redningsstol kørte så frem og tilbage på rebet som en gondol. Fra stranden til skibet og tilbage igen. På den måde blev besætningen, mand for mand, bragt i sikkerhed.

At redde liv i en rasende storm

Bare forestil dig det for dit indre øje. Meterhøje bølger, orkan, voldsom regn, sne og is ... og ofte i tusmørke. Alle redningsmænd var lokale borgere. De var virkelig "altid klar" til at redde liv. Og det på trods af, at dette job ikke var et fuldtidsjob og ikke ligefrem var godt betalt.

Mere end 300 sømænd blev reddet i denne periode. Men mellem 1856 og 1974 mistede også 44 redningsmænd livet her på vestkysten.

Og nu ved du, hvor Raketvejen har fået sit navn fra.

Kania

De traditionelle sommerhuse i sommerhusområdet Vedersø Klit har alle navne. Et af dem hedder Kania.
Hvordan har det fået sit navn?

Her er historien om det:

Trawleren Kania stødte på grund den 30. november 1953 nær kirken i Husby. Det polske skib sejlede i engelsk farvand og var allerede på vej hjem. Desværre var det kommet helt ud af kurs.

Poul Jensen opdagede det kl. 4 om morgenen og satte straks redningskæden i gang. Redningsbåden var hurtigt klar til aktion. Men den kunne ikke bruges, fordi bølgerne var alt for høje.
Ingen chance. Raketapparatet var den sidste gnist af håb.

Det lykkedes faktisk at få alle 17 besætningsmedlemmer i land, en efter en. De fleste af dem kunne tages ind på strandhotellet, men der var ikke plads til dem alle. Så Christian Larsen lod nogle af dem indlogere sig i sit helt nye sommerhus.

Og dermed var navnet på sommerhuset allerede fundet:
Kania hed huset nu. Måske har du allerede opdaget den gamle bøje, hvor navnet står skrevet på?