Feriehuse Fjand – Lige ud til Vesterhavet

Fjand er et af de ældste sommerhusområder ved Vesterhavet. Alle huse i dette område ligger maks. 300 meter fra stranden og du har samtidig ikke lang til Husby Klitplantage, hvis du vil søge lidt læ. I et sommerhus i Fjand er der virkelig mulighed for at opleve naturens kræfter, når en stærk vind blæser og skum fra havet blæser op over klitterne. Når dette er tilfældet er det altid dejligt at vende tilbage til sit sommerhus og nyde en god kop kaffe eller varm kakao foran brændeovnen. 

Vores sommerhuse i Fjand finder du herunder. 

Feriehuse i Fjand
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Fjand, og Bjerghuse som vejen der løber i hele området hedder, tilbyder sine gæster god plads og et roligt område. Området er meget smukt og ligger helt ude i klitterne, men har samtidig Husby Klitplantage lige i baghaven. Lige nord for Fjand ligger desuden også Nissum Fjord, hvor der også er mange fine stier og ruter du kan tage for at udforske området. Mange af sommerhusene i Fjand er små og hyggelige, og et sommerhus i Fjand er ideelt til en afslappende ferie. 

Det er indkøbsmuligheder i Sdr. Nissum og i Thorsminde, og der ligger også en gårdbutik et galleri i området. I Thorsminde finder du også Strandingsmuseet St. George som helt sikkert er et besøg værd. Du kan også prøve at fiske fra molen, eller besøge stranden der i sommertiden har livreddere så du altid kan bade trygt.